Vi passer godt på din ejendom

Det løbende vedligehold af dine bygninger må ikke forsømmes. Vind, vejr og tidens tand vil på et tidspunkt sætte sine spor, og sørger du ikke for den løbende pleje, kan husets småskavanker med tiden vokse sig store. Vi anbefaler derfor altid, at man løbende vedligeholder på sit hjem og bygninger, så ejendommen forbliver sund, bevarer sit indeklima og gode udseende, og ikke mindst opretholder sin ejendomsværdi.

Hos murermester Ask Askholm kan vi hjælpe med alle former for løbende vedligehold, uanset om det drejer sig om hus, murermestervilla,  bindingsværkshus, boligblok, udlejningsejendom, herregård, kirke eller slot.

Vi kan vedligeholde tage, murværk, facader, indvendige og udvendige trapper af beton, cement og sten, kælderskakter, kalkede vægge og meget andet. Vi tager altid udgangspunkt i den bygning, som vi vedligeholder, og vores dygtige murersvende springer aldrig over hvor gærdet er lavest. Vi giver ærlig og kyndig rådgivning, og tager altid højde for dine ønsker og overvejelser i processen. Samtidig udvælger vi nøje de rigtige materialer, så det løbende vedligehold sker skånsomt og med stor omtanke for bygningens oprindelige form og udseende.

Skal vi hjælpe med din ejendom?

Har din ejendom småskavanker, eller vil du have en snak om hvordan du passer bedst på dine bygninger, er du velkommen til at kontakte os.

Se eksempler på vores arbejde