Brug tegl til det sunde byggeri

Tegl er naturens eget materiale, hvis historie rækker tilbage til middelalderen. Fordelene ved at bygge i tegl er mange. Foruden at være smukke har teglsten desuden stor trykstyrke, lav vægt samt en god isoleringsevne over for kulde, varme og lyd.

Scanoton-teglblokke består af naturens egne materialer, ler, sand og vand, og brændes ved ca. 940  grader C. De indeholder derfor på ingen måde giftstoffer eller afgiver skadelige dampe. Teglblokke er desuden lette at arbejde med.

Murermester Ask Askholm anbefaler at lade fornuften råde. Teglblokke er et klogt valg, når der skal bygges i det danske klima. Det murede byggeri kan både holde på varmen og afgive fugten, og teglblokke er derfor det rigtige byggemateriale, når det gælder et optimalt indeklima uanset årstiden.

Teglblokke anvendes blandt andet med fordel til:

  1. Ydervægge
  2. Skillevægge – hurtigt og stabilt
  3. Lydisolerende vægge – Luftlydsisolering indtil 72dB!
  4. Brandvægge- brandhæmmende helt op til 180 minutter
  5. Kældervægge – behageligt indeklima selv i kælderen
  6. Læmure –  hurtigt og flot.

Vil du høre om fordelene ved at bygge i tegl?

Skal du i gang med et nybyggeri eller en tilbygning, tager vi gerne en snak om hvorvidt teglblokke kan være den rigtige løsning for dig

Fremtidens parcelhus med tegl

Murermester Ask Askholm var som et led i et Realdania-byggeeksperiment i Nyborg med til at bygge et langtidsholdbart og meget energivenligt ”150 års” hus bl.a. med Scanoton-blokke.

Når man bruger Murermester Ask Askholm til nybyggeriet, får man derfor et forspring på ekspertise indenfor miljøvenligt og sundt byggeri. Vi har været alle processer igennem og kan spare jer for langvarig og dyr research i søgningen efter jeres udgave af fremtidens parcelhus.

Du kan se mere om byggeriet i videoen (fra 09.15)

Rosende ord fra Arkitekten

Fremtidens parcelhus fyldte også forsiden af Arkitektens januarnummer 2015, og i artiklen inde i bladet skrev redaktionen bl.a.:

”I kraft af teglblokkenes fine pore- og kapillarstruktur virker væggene som et naturligt klimaanlæg med fremragende fugtregulerende egenskaber. Huset opfylder kravet for lavenergiklasse 2015 i BR10. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen = 0,798 l/s pr. kvm. Gennem at reducere klimaskærmens opbygning til ét materiale skabes en enkel konstruktion ift. difusionsåbenhed, fugt, indeklima mv. Også sammenbygningsdetaljer forenkles herved – intet isoleringsmateriale, ingen dampspærre, ingen tapede samlinger, ingen dilatationsfuger”

0-allergihuse med et godt indeklima og lav varmeregning

Huse, der kan ånde, er det samme som energivenlige 0-allergihuse. Dem sætter vi en ære i at opføre. Vi kan også renovere ældre huse med åndbare materialer.

Et godt indeklima er et ikke alt for fugtigt indeklima – om sommeren 60-65 %, om vinteren 40-45 %. Mens mange moderne materialer er meget tætte og ikke tillader fugten at komme ud, så er kalk og kalkmørtler diffusionsåbne, hvilket giver fugten mulighed for at passere.

Billigere at opvarme

Ved brug af kalk og kalkholdige mørtler samt diffusionsåbne plader sikrer Murermester Ask Askholm jer et sundt og behageligt indeklima. Vi kalder vore huse for 0-allergihuse, fordi skimmel og svampe har meget svært ved at overleve i dem på grund af traditionelle materialer med gode antiseptiske materialer som gammeldags kalk baseret på kulekalk.

Et hus med et godt og ikke for fugtigt indeklima er desuden betydeligt nemmere og billigere at opvarme end tætte huse med høj luftfugtighed – en ikke uvæsentlig detalje, også ved et kommende salg.

Se eksempler på vores arbejde